|
| Kære læser |
| Søndag aften og mandag morgen har vi oplevet et veritabelt kapløb om at være landets mest forfærdede politiske ekspert. Aldrig har nogen set noget lignende. |
| Anledningen er, at den tredje ud af de fire, der blev valgt til Folketinget for Borgernes Parti, Nadja Natalie Isaksen, nu har forladt partiet. Tilbage er kun stifter, leder og enehersker Lars Boje Mathiesen. Det er efterhånden vanskeligt at finde personer, der ikke har gentaget vittigheden om, at det nu må hedde Borgerens Parti. I ental, hvis De forstår – eller ikke forstår … |
| Så kunne man læne sig tilbage og sige, at det var det. Et kapitel er slut, og der er trods alt grænser for, hvor skør man kan være i politik. Men det er næppe så enkelt. Fænomenet Borgernes Parti er ikke en enlig vævefejl i det politiske tæppe. Der kommer mere af samme skuffe. |
| Lars Boje Mathiesen er en fortrinlig kommunikator, en dårlig politiker og en elendig partileder. Men som type er han fremtidens mand. Hans parti har fra ingenting nået en størrelse, der kunne krydse spærregrænsen ved at kommunikere effektivt på sociale medier. Her har han skabt en menighed, hvis brændstof er had til »systemet«. Hvor alle hånde konspirationer kan trives frit, og hvor ethvert forsøg på modsigelse kun beviser komplottets omfang. 75.928 stemmer gav det. |
| Det er set før. I 2019 var fænomenet Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs med 63.114 stemmer en hårsbred fra at komme i Folketinget. Siden har vi haft en pandemi, der fik konspirationerne til at spredes som virus i en minkbesætning. Og det er ikke slut, fordi Borgernes Parti går i opløsning. |
| Uden for landets grænser har vi set, hvordan man har kunnet erobre eksorbitant politisk magt ved at kommunikere sin helt egen version af sandheden på sociale medier, fordi der ikke længere er nogen fælles offentlighed at føre samtale i. Så langt er vi ikke i Danmark, men vi er undervejs. |
| Også i de etablerede partier tyr man i stigende grad til kommunikationskanaler, hvor modsigelsen og de irriterende spørgsmål er skåret fra. Statsministeren illuderer at tale direkte med folket, når hun går tur med udvalgte influencere. Dansk Folkeparti har indrettet hele sin kommunikationsafdeling på at være til stede på sociale medier, og partiets ledelse går jævnligt til angreb på de etablerede medier, som de anser for foruroligende venstreorienterede. |
| Selvsamme etablerede medier har et stykke ad vejen selv bidraget til forandringen. I en digital virkelighed er væsentlighedskriteriet i svingende omfang erstattet af opmærksomhedskriteriet, hvor man har overtaget de sociale mediers mål for succes. Det kom eksempelvis til udtryk for nylig, hvor en mand kunne få en fuld æresrunde med synspunktet, at evnen til at tåle mælkeprodukter er et kurant mål for danskhed. Ingen tog vel egentlig manden alvorligt, men alligevel alvorligt nok til at bruge tid, spalteplads og sendetid på ham. |
| På den modsatte fløj blev 1. maj endnu en opvisning i, at man med truthorn, trillefløjter og buhråb kan sikre sig mod at høre synspunkter, der ikke bekræfter ens verdensbillede. |
| I det univers er figurer som Lars Boje Mathiesen som fisk i vandet, mens gamle folkepartier, som Socialdemokratiet, Venstre og Konservative er chanceløse med deres samlede partiprogrammer og gennemregnede forslag. |
| De tre folketingsmedlemmer, der nu ikke længere er en del af Borgernes Parti, er ikke i sig selv interessante. Tilsammen fik de 4.241 personlige stemmer, og efter næste valg er de glemt. |
| Lars Boje Mathiesen selv har dokumenteret, hvad alle der blot har fulgt en smule med i opløsningen af Nye Borgerlige, hvor det efter Pernille Vermunds exit også kom til at handle om Mathiesens honorar, burde vide: at politik i høj grad er et forsørgelsesprojekt for partistifteren. |
| Men typen er kommet for at blive. |
| Venlig hilsen |
| Hans Mortensen Politisk journalist |
|
